Sukkertoppen – 6. afdeling, 2013-14

Med denne aftens afdeling af NightChamp kan vi nu konstatere, at endnu en vinters serie er slut, og jeg kan nu se tilbage med en vis tilfredshed på 7 meget forskellige afdelinger i nogle af de bedste og mest udfordrende terræner i det midtjyske område, både o-teknisk og fysisk.
Heldigvis kan vi nu, hvor det sidste løb er historie, konstatere, at vi i år blev forskånet for det ekstremt kolde vejr, som vi ofte kan opleve i en februar måned, og faktisk kan jeg ikke erindre, at jeg i år har måttet stå og vente på løberne i minusgrader. Den største gene – vejrmæssigt – har været lidt småregn et par af aftenerne, men det skal man vel ikke klage over?
Vejret på løbsaftenen var fint med temperaturer (endnu engang) på den rigtige side af 5 plusgrader, og aftenen blev da ikke mindre behagelig af, at jeg kunne stå og vente på løberne i læ i den gamle lade ved P-pladsen ved Klostermølle. En behagelighed, som ikke kan undervurderes.

Som det kunne forventes, når man laver løb på Sukkertoppen, var der fint run på aftenens løb, hvilket nok hovedsagelig skyldes terrænet, hvor rigtig mange – selv i dagslys – har problemer med bakkerne og de til tider diffuse kurvedetaljer. Tilmed var aftenens etape afkortet ca. 20 %, så det var vel ikke så uoverskueligt at skulle ud at kæmpe med naturen?
Da jeg lagde grundplanen for banerne i oktober måned, syntes jeg, at jeg havde en god plan med muligheder for forskellige vejvalg, og jeg var godt tilfreds med banerne. Dette ændrede sig noget, da jeg i midten af januar var ude for at lave de sidste tilretninger, og det skyldtes ikke mindst, at Allan og Bodil i den mellemliggende periode havde været ude og gå amok i bakkerne. Det syn, der mødte mig, var en del væltede træer og flere områder, hvor passage – trods hvidt på kortet – ikke var mulig. Med andre ord var gode dyr nu rådne! Skulle jeg aflyse løbet? Skulle jeg flytte til en anden skov? Skulle jeg lave banerne helt om? Skulle jeg lade som ingenting? Kompromisset blev en mellemting mellem de to sidste muligheder, da en aflysning eller flytning ville være ærgerlig. Skovtilladelsen var jo i hus, og Sukkertoppen er jo en fantastisk skov! Jeg gik derfor banerne igennem igen og måtte flytte nogle poster, hvor ideen med strækkene ikke blev helt ødelagt. Hvor det ville betyde for meget for kvaliteten af banerne, lukkede jeg øjnene og lod stå til! Jeg tror ikke, at ret mange af løberne fik aftenen helt ødelagt, og håber at alle alligevel havde en god oplevelse? Også selv om en enkelt post på grund af stormfældede træer stod 20 meter forkert i terrænet – hvilket i øvrigt ingen andre end postudsætterne noterede sig!
Desværre var jeg også ved dette løb ude for, at ”noget gik skævt”. I mine bestræbelser på at nå det hele: servicere løberne, når de kom i mål, prøve at nå præmieoverrækkelsen på Himmelbjergegnens Natur- og IdrætsEfterskole og at samle bane 7 ind, så der ikke stod poster ved stierne, når postindsamlerne skulle i gang med deres arbejde fredag formiddag, begik jeg en beklagelig fejl. Efter at den sidste start var gået, bad jeg således min søn om at indsamle den lette bane, bane 7 – uden at jeg lige var opmærksom på, at den ene af posterne også fandtes på en af de andre baner. Det betød, at tre løbere – trods det, at de stod ved den rigtige terrængenstand – ikke kunne finde deres post. En stor undskyldning til dem, og for mig gav det lidt ekstraarbejde i løbet af natten for at justere resultatlisten.

Med aftenens løb faldt de sidste brikker naturligvis på plads – hvad angår klassevinderne – og alle vindere, der var taget til aftenkaffe og brød på HNIE, kunne få deres velfortjente præmier i løbet af aftenen. I stedet for at vente med præmieuddelingen til alle var i mål, sørgede jeg for at sende resultatlisten med en løber til skolen, således at min kone, Claudia, og mine drenge kunne tage sig af den side af stævnet.
Som noget nyt var der i år to sponsorer til løbet, idet vi ud over den sædvanlige præmiesponsor, Løberen i Århus, i år også kunne byde Petzl velkommen som sponsor. Det betød, at vi i år kunne skrue lidt op for præmiestørrelsen, og hver klassevinder kunne derfor i år gå hjem med en ikke ueffen pandelampe. Så noget var der da ved at vinde! Endvidere sponsorerede en af vores faste deltagere, Hans Chr. Striib, OK Gorm, en fornem paraply til alle vinderne! Herfra en stor tak til de tre præmiesponsorer, som vi håber, vil være med igen til næste år? De fleste vindere var kendt på forhånd, dvs. efter de første 6 afdelinger, og de sidste kunne findes ved lidt manøvrer i et regneark, mens jeg ventede på de sidste løbere.

I lighed med sidste år var vinterens vindere fordelt på en række forskellige klubber, idet faktisk 10 forskellige klubber leverede en klassevinder. Kun i en enkelt af klasserne, D21, kunne vi ikke finde en vinder, idet ingen af deltagerne havde deltaget i og fuldført mindst 4 løb! De mest vindende klubber var OK GORM og OK PAN, der begge vandt 4 klasser.
Bemærkelsesværdigt var det, at René Rokkjær i H21 kunne føje en samlet sejr til de 4, han allerede havde; og det på trods af, at René faktisk er H40-løber!

Fordelt på klubber blev klassevinderne:
OK PAN: 4 vindere: H16 (Mads Møller Skaug), H21 (René Rokkjær), H40 (Ebbe Møller Nielsen), H50 (Kent Lodberg),
OK GORM, Jelling: 4 vindere: D20 (Nina G. Najbjerg), D50 (Anette Lund), D60 (Lilli Hansen), H14 (Hans V. Petersen)
Horsens OK: 1 vinder: H12 (Jacob Mikkelsen)
Silkeborg OK: 1 vinder: D12 (Nanna Lysemose Poulsen)
OK Melfar: 1 vinder: D14 (Hedvig Gydesen)
Aarhus 1900: 1 vinder: D16 (Karen Abildgaard Poulsen)
Kolding OK: 1 vinder: D40 (Marianne Lynge Krogh)
OK Djurs: 1 vinder: H60 (Rolf Duedahl Nielsen)
OK SNAB, Vejle: 1 vinder: H20 (Morten Schou)
Herning OK: 1 vinder: H70 (Asger Kristensen)

Stor tak til mine hjælpere hen over sæsonen
Der skal herfra lyde en stor tak til alle de mennesker, der velvilligt har hjulpet mig med det – efterhånden – store arrangement. Her tænker jeg i første omgang på de klubmedlemmer, der har hjulpet med at få posterne i skoven til tiden – og hjem igen efter løbene. For sidste løbs vedkommende drejede det sig endnu engang om veteranklubben i Horsens OK suppleret med Karsten Stald og Silas Thomsen (postudsætningen) samt Henning Hansen (postindsamling). Også en stor tak til mine sønner, Hjalte og Silas Thomsen, der ved hvert løb har hjulpet til med at få starten afviklet gnidningsfrit.

For mig – som ansvarlig for hele arrangementet – har det været glædeligt at stå for en serie af løb, som åbenbart er faldet i god jord hos løberne. Der har i forhold til sidste år været en marginal ned-gang i deltagerantallet, og selv om ikke alle har været jublende tilfredse, er det dog de mange rosende bemærkninger fra deltagerne, som jeg tager med videre, og som gør, at jeg ”gider” binde an med endnu en serie af løb næste vinter – skåret over samme læst.
Endvidere er det for mig dejligt at se, at så mange ungdomsløbere helt ned til 8-9 år deltager i løbene. NightChamp er som sådan også de eneste natløb i Danmark – ud over DM Nat – hvor der kan konkurreres mod jævnaldrende på baner, der er tilpasset aldersklassens o-tekniske udvikling. Et koncept, der har været gældende fra det første NightChamp-løb, der blev afviklet i 2005.

Og så er der bare at ønske en god løbssæson – indtil vi forhåbentlig mødes i november måned til en ny gang NightChamp i de midtjyske skove.

Jeg er således allerede i gang med at finde egnede terræner, dvs. skove med rimelig nytegnede kort og gerne skove, hvor vi ikke har været så ofte, og jeg er godt på vej. Desværre ser det ud til at trenden med at betale for skovadgang fortsætter, men mon ikke jeg kan holde udgifterne på samme niveau som i år, således at vi kan blive forskånet for en stigning i deltagergebyret?

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *