Indbydelsen til 17. sæson NightChamp er på nettet!

Efter en pause på over et halvt år er vi nu klar med indbydelsen til denne vinters NightChamp-natløb i det midtjyske område. Også i år med et par justeringer i forhold til tidligere år. Således er de ældste klasser (H75 og D65, der indførtes sidste år) justeret, således at de følger den øvrige klasseinddeling. Det betyder, at klasserne fremover vil hedde H80 og D70.
Endvidere er spurtpræmierne, der blev indført for tre år siden, fjernet – og der fokuseres i stedet på lodtrækningspræmier.

Til selve etaperne:
Vi lægger ud med en prolog den 5. november ’20 i Marselisborg, hvor vi – sædvanen tro – kan holde til inden døre i Silistria (undtagen under løbet!). Her er der endvidere mulighed for at bestille varm mad til efter løbet, hvilket sker ved at tilmelde sig dette via fanebladet “Forplejning” i O-Service.
Herefter går turen til tre skove i Aarhus nærområde: 1. etape i Tranbjerg Skov (12.11., jomfrueligt terræn), 2. etape i Skjoldhøj (19.11., ligeledes jomfrueligt terræn) og 3. etape i Moesgaard (26.11.), hvor der skal løbes i området omkring museet og Moesgaard Strand.
Alle 4 terræner under betingelse af de nødvendige godkendelser.

Herefter står den på en lille pause i løbene hen over julen, hvorefter vi i februar ’21 kan byde på et jomfrueligt NightChamp-terræn, Linå Vesterskov øst for Silkeborg. Løbet afvikles 4.2.21.
Dette løb efterfølges af endnu et løb i jomfrueligt terræn, idet vi har fået tilladelse til at løbe i Vejlskoven i den sydlige udkant af Odder. Skoven er mere kendt under dens tidligere navn, Rathlousdal. Dato: 11.2.21.
Endelig står den store finale i uge 8, 25.2.21., på Sletten.
Disse 3 tilladelser skulle i skrivende stund være på plads.

Efter sæsonens sidste etape på Sletten bydes der – sædvanen tro – på kaffe med brød på HNIE. Også dette kræver tilmelding via O-Service, også selv om kaffebordet kan nydes gratis!

I to af skovene – prologen i Marselisborg og finalen på Sletten – løbes mellemdistance, mens de øvrige etaper afvikles på den normale distance.

Indbydelse 2019-20: PDF
Oversigt over løbsområderne: PDF

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *